Kapitel VIII
Dronningborg Kommune
bliver til - Litra lll
De første spirer til en kommune:
Ønsket om en uafhængig og selvstændig kommune har ligget latent i distriktet meget langt tilbage i tiden, men først omkring 1890 omtales "Distriktet" officielt. Det drejer sig især om de økonomiske mellemværender for de ydelser, der omfatter kirkelig betjening samt fattigvæsen og skolevæsen. Endvidere nævnes der også i referaterne, hvem der repræsenterer distriktet ved byrådsmøder, hvor der behandles sager fra distriktet. Repræsentanterne er valgt for en 3-årig periode med mulighed for genvalg. I 1890 nævnes proprietær Langballe, der har siddet til 1896, dernæst Partikulier R.Jensen, Aldersro. Dernæst Tømrermester Christen Madsen, Bjellely i 1904. I byrådsreferaterne omtales de også med betegnelsen "Sognerådsformand", hvilket tyder på, at der har været en bestyrelse for distriktet. Som sognerådsformand nævnes i 1899 Handelsgartner A. Steensen, Rolighed og i 1904 N.P. Nielsen, Rahrseje.En betænkning:
Årene går, befolkningstallet øges, og kravene om selvstændighed bliver mere og mere pågående. Det får til følge, at der nedsættes et udvalg på tre medlemmer fra Randers: Ankerstjerne, Elle og Trampenberg, der skulle gennemarbejde hele det omfattende emne, der skulle udmunde i en betænkning til byrådet. Denne betænkning er en "større sag", og skal ikke bringes her. Det er interessant at bemærke, at skatteprocenten i Randers på den tid var på 6%, hvoraf de 4% gik til Skole og Fattig og Kirkevæsen.
Retur til: Oversigt 