Hjemmeside - Randers Amtsavis
Foreningen Dronningborg Historier og Randers Bibliotek Øst inviterer til præsentation af foreningens nye hjemmeside torsdag 25. august kl. 14.30-16.00 i Sognegården ved Dronningborg Kirke. Der er fri entré og ingen tilmelding.
02 aug. 2016 kl. 13:30
Foreningen Dronningborg Historier og Randers Bibliotek Øst inviterer til præsentation af foreningens nye hjemmeside torsdag 25. august kl. 14.30-16.00 i Sognegården ved Dronningborg Kirke. Der er fri entré og ingen tilmelding.
En ny sæson nærmer sig med gode beretninger om livet i Dronningborg og omegn. Programmet for efteråret er klar, og hvad er mere oplagt end at begynde sæsonen med at synliggøre foreningens nye hjemmeside. Vagn Nielsen, der er født og opvokset i Dronningborg, har tilrettelagt den nye hjemmeside for Foreningen Dronningborg Historier, der samler og formidler historier. Han vil præsentere hjemmesiden med dens design og funktioner, og han vil fortælle om de mange beretninger, der allerede er indsamlet. Der er sammenhænge med og forskelle fra den gamle hjemmeside www.donline.dk, som fortsat er tilgængelig. Foreningen glæder sig til at modtage nye historier og modtager også gerne kommentarer til de allerede nedskrevne beretninger. Dronningborgs historie fortælles af de mennesker, der er vokset op og har boet i Dronningborg og omegn. Ved fælles hukommelse og personlige fortællinger beriges den samlede historie om Dronningborg. De personlige skildringer af livet i bydelen og omegnen kan senere findes på Randers Stadsarkiv og på foreningens hjemmeside. Foreningen Dronningborg Historier og Randers Bibliotek Øst glæder sig til at sætte Dronningborg på Verdenskortet med præsentation af foreningens nye hjemmeside 25. august i Sognegården.
Læs mere på www.dronningborghistorier.dk og www.randersbib.dk/bibliotek/randersoest/arrangementer.