Beckers Maskinfabrik

H. Becker & Co blev startet af 6 mestre, der tog deres gode tøj og gik fra Dronningborg Maskinfabrik i 1924.
De startede en virksomhed med produktion af Kværne og Tærskeværker i den gamle Trævarefabriks i Lorenzgade i Randers.
I 1929 købte de så Teglværksgrunden.

Samtidigt med at fabrikken i Lorenzgade skulle holde sin produktion i gang, byggede man den nye fabrik op i Dronningborg.
Det var et slid uden lige - alt den tid der kunne afses til dette blev anvendt til opbygningen - det var hver aften, så længe der var lyst - det være sig hver lørdag og søndag til produktionen kunne overflyttes til den nye fabrik.

Fabrikkens navn
De syv, der startede fabrikken op, prøvede at finde frem til et velegnet navn, man ville gerne at Dronningborg-navnet indgik, da dette var velkendt og velanskrevet i landbrugskredse.
Man fandt frem til, at fabrikken skulle hedde "Dronningborg Maskincompagni".
Dette satte direktøren for Dronningborg maskinfabrik sig voldsomt imod, så det var umuligt for "de syv" at få det godkendt. Gode råd var dyre - Hans Becker, der før havde været sælger for Dronningborg maskinfabrik, var kendt blandt oplandets bønder, som en reel og pålidelig sælger. Ud fra disse kriterier valgte man at kalde fabrikken
"A/S H. Becker & Co maskinfabrik".

Produktion
Man producerede først og fremmest tærskeværker; både pig- og slag-tærskeværker samt kværne opbygget i træ.
Desuden havde fabrikken patent på en halmblæser - det var en mand fra Skelund ved Hadsund, der opfandt vingen i blæseren. Halmblæseren stod bag ved rysteren, hvor den blæste halmen op på loftet over kostalden.
Endvidere fremstillede de radsåmaskiner.
Disse tre maskiner var fabrikkens hovedproduktion, men ind imellem udførte man også opgaver på bestilling.

Fabrikkens kontor
Fabrikkens kontor var centrum i hele virksomheden: her gik ordrerne til og fra fabrikken og herfra blev alt vedrørende det økonomiske afklaret.
En lang pult løb gennem hele kontoret, og i midten af lokalet var der et bord, hvor fabrikkens stiftere, de syv ejere, samledes fredag aften og drøftede den forløbne uge.
Bagest i kontoret stod et grønmalet pengeskab med gule stafferinger. Oven på dette pengeskab stod et flot udskåret ur i træ med toppe på, men det gik til da fabrikken brændte. Bag ved kontoret var der et brandsikkert rum, hvor regnskaber m.m. blev opbevaret om natten.

Lønningskontor
Herom fortæller Knud Jeppesen (EGEBLADET), at hans første job fik han på fabrikken som bydreng.
"Jeg skulle blandt andet hente penge i Diskontobankens til lønninger hver fredag. Dengang var ugelønnen til en Svend på 50 - 55 kr. Når jeg kom hjem med pengene på kontoret blev de lagt på det lange bord, hvor der i forvejen lå nogle brune poser med lønmodtagernes navn på. Først talte jeg pengene op, så gjorde Egon Vestergaard det - han var søn af Jens Peder Vestergaard, der var savskærer og en af fabrikkens medstiftere og ligeledes havde været værkfører på Dronningborg Maskinfabrik - så var vi sikre på, at pengene passede."

Kontorets funktion
Videre beretter Knud Jeppesen, at den lange pult, der gik igennem hele kontorets længde var i armhøjde og på pulten lå hovedbøger og kassebøger og alt, hvad der vedrørte bogholderiet.
"De der havde med bogholderiet at gøre stod op hele dagen. De gik frem og tilbage og noterede og skrev - det stemte bare.

Jeg kan huske gamle Ørting, en aristokratisk fyr men en flink mand - han havde sorte manchetter på, der nåede til albuerne, for at skåne skjorteærmerne - han gik med vest og havde et lommeur med guldkæde. Han og min far gik med træsko - når de stod der oppe - det var blankpolerede træsko - pæne træsko. De kunne bedre holde til at gå med træsko frem for almindelige sko.
Den eneste på kontoret, der sad ned var min far, han havde sit eget skrivebord.

Becker og Co's Maskinfabrik. Fabrikken i Dronningborg. Tre lastbiler holder ved læsseramper med maskiner på ladet, 1920-1940.

Kontoret havde også en anden arbejdsopgave, det var at passe fabrikkens benzintank, hvorfra man solgte den russiske benzin, Nafta."

Et "Skraldgodt" tilbud
Et år, hvor afsætningen var gået helt i stå af salget af landbrugsmaskiner, gav man tilbud på en licitation på skraldespande (de firkantede), som Randers kommune udbød.
Licitationens omfang lød på 75 skraldespande i galvaniserede plader - det var de rigtige gammeldags store med bånd og låg til. Fabrikkens tilbud var så billig, at de fik det. Men formålet var også kun dette, at holde fabrikkens arbejde gang.
Skraldespandene skulle være vandtætte. Peter Møller fortæller (EGEBLADET) at de selv måtte lave specielle loddekolber, nogle store af kobber, så man kunne lodde skraldespandene i bunden.

Christian Petersen, søn af Rasmus Petersen (en af stifterne af Beckers Maskinfabrik i Dronningborg, foran en serie skraldespande, der blev fabrikeret til Randers Kommune på Beckers Maskinfabrik, 1950/55 "Vi var ved at gå til af det afbrændte lodde vand, som gav en meget ildelugtende damp fra sig. Lodde vand var afbrændt saltsyre, det afbrændte vi selv med zinck for at mærke om det var den rigtige. Den rigtige blikkenslager dengang smagte på det for at mærke, om det nu passede til det, som det skulle bruges til at lodde i." Rasmus Jørgensen fandt ud af, at der var noget andet der kunne bruges, det hed stearinolie - så kunne vi da trække vejret selvom det lugtede af h... til. Loddekolbernes lå inde i essen og blev varmet op hele tiden, så vi kunne bare tage en ny, når den vi havde i brug var kølet ned. Tinnet lavede vi også selv, det blev lavet af ren Tin og Bly, som vi smeltede til det rigtige blandingsforhold i gryder - jerngryder - jo de gamle kunne finde ud af det." Søndag den 26. august 1952 kan man læse følgende i Randers Amtsavis: Bec En serie skraldespande, der blev fabrikeret til Randers Kommune på Beckers Maskinfabrik, 1950/55 I 1952 blev Beckers og Co's Maskinfabrik hærget af Brand

Mens folk i det dejlige sommervejr i går eftermiddag var taget på udflugt, lød brandvæsenets tuden gennem gaderne. Det var Becker og Co's maskinfabrik i Dronningborg, der brændte. Brandvæsenet mødte et brølende flammehav - der var ild i lageret, kontoret, monteringen, maskinværkstedet og samlerværkstedet.
Man lagde syv slanger ud - en overgang otte - og da der var gået en halv times tid, havde brandfolkene ilden under kontrol, og man begrænsede ilden til at omfatte monteringen, kontoret og pladeværkstedet, som nedbrændte totalt. 
                                              
               
Skaden kunne dog have udviklet sig til en katastrofe, hvis ikke brandvæsenet var mødt så hurtigt. Overalt blev brandfolkene rost for deres indsats, men det må også bemærkes, at beboerne i kvarteret havde en stor andel i, at lageret, smedeværkstedet, samlerværkstedet og skæreriet blev reddet.
I lageret befandt sig otte tærskeværker, der en af dagene skulle afsendes til Norge. Det brændte kraftigt i maskinerne, men man regner med, at de - når de er repareret - vil kunne afsendes.
Brandvæsenet modtog meldingen af fru Vestergaard, Udbyhøjvej 148. Hun havde fra vinduet set kraftig røg fra maskinfabrikken, og hun alarmerede straks brandvæsenet, der mødte med fuld udrykning på tre minutter. Man satte øjeblikkelig tre strålerør ind og senere også en motorpumpe på Dronningborg Boulevard, og ved at gå bag ind i smedeværkstedet og senere til savskæreriet reddedes så meget som muligt.
Ved 18 tiden var der ved at være slukket, men man satte en vagt om natten for alle tilfældes skyld. Skaden anslås til flere hundrede tusinde kroner, men der er godt forsikret. Branden skyldes antagelig en kortslutning.

 Og i avisen dagen efter:

Endnu i formiddag havde man ikke nogen oversigt over skaden ved den store brand, som i går til dels lagde H. Beckers maskinfabrik i aske.
Fabrikant H. Becker udtaler overfor os, at han har haft godt forsikret, men endnu er det ikke muligt for ham at sige, hvorvidt ban lider tab ved branden.

 Den første generation forsvinder

Efter fabrikkens brand i 1952 blev fabrikken hurtigt genopbygget, og i 1953 var fabrikken klar til at kunne starte produktionen igen.
De fleste af fabrikkens stiftere var afgået ved døden, og deres arvinger havde overtaget aktieposten og havde derved fået indflydelse på virksomheden ledelse.
De kunne selvfølgelig ikke have den samme idealistiske holdning som
grundlæggerne.
Bogholder Morten Jeppesen døde kun 57 år gammel. Kort tid før ham døde malermester Peder Galten Nielsen, kendt som PG. Han var ligeledes en af medstifterne af fabrikken og var tidligere værkfører på malerafdelingen på Dronningborg maskinfabrik.

 
Mange af aktionærerne afhændede deres aktier, da man ikke rigtig havde tiltro til den nye ledelse, som bestod af bl.a. Hans Beckers søn, Thorkild, der var kommet hjem fra Baltimore i USA.
Genopbygningen havde været en dyr affære, og da økonomien i forvejen ikke var for god, så fremtiden ikke ligefrem lys ud, så til sidst nåede man enden.
Hvornår dette skete har jeg ikke kunnet opklare, men det kom da ikke så vidt, at fabrikken gik på tvangsauktion.
For udenforstående så det ud som om, der var sket en aftale med Hellesens fabrikker, for de flyttede ind i oktober 1956 og begyndte en produktion af golfradiatorer på fabrikken.
Fabrikkens nye navn blev Danar

 Det eneste synlige bevis af den tidligere fabrik er et lille stykke rødstensmur med tre ovale friser, hvor man svagt kan skimte følgende:
H. Becker - 1924. Muren vender ud mod Udbyhøjvej og står mellem Bageren og den lukkede Rismøllegade.