Historiske Steder / Historiske steder: Oversigt / Dronningborg Biograf

                                       Dronningborg Bio
 

 Her boede byens Læge Harald Pedersen i denne   ejendom, som senere blev raget ned og Dronningborg   Bio blev opført på grunden.
Det hvide hus
Tekst
Uddrag fra Dagbog IV

Dronningborg Bio
Bio

Start

I det herrens år 1950 fik maleren Ove Brandstrup Dronningborg sogneråds anbefaling til en biografbevilling i Dronningborg.
_______________________________________

 I Randers Amtsavisen kunne man læse følgende:

Biografen skal ligge på Udbyhøjvej, lige før baneoverskæringen, (Hadsundbanen) hvor Brandstrup har købt den store hvide villa, og det er meningen, i forbindelse med biografen, at indrette forsamlingssal, restauration, parkeringsplads, o.a.
Der er god stemning for planens realisation blandt beboerne, og sagen går nu sin gang gennem de bevilgende myndigheder.
 

   

 

                                             Fy og bi

  Fy og Bi

                                                                             

Bio


2. ejer
Graversen overtog biografen i 1955.
Efter mandens død i 1973 drev fru Graversen biografen i endnu et par år, indtil hun solgte den i 1975.

3. ejer
Tidligere værkfører Karl Emil Torp overtog biografen
den 1. november 1975.
Karl Emil Torp havde ikke tidligere drevet biograf, men havde virket som operatør i en Århus-biograf.
Han drev kun Dronningborg Bio i et halvt års tid, nemlig til 1. april 1976.
 
4. ejer
Filmimportør Ole Bjørn Christensen tog over den 1. april 1976
Han havde da i fem år været medlem af bestyrelsen for Århus-studenternes Filmklub, den sidste periode som formand. Interessen for film har ligeledes betydet, at han nogen tid tidligere stiftede filmimportselskabet Kyklop Film, der bl.a. havde importeret fem japanske film, deriblandt Akira Kurosawas "Rødskæg", som af danske filmkritikere blev kåret som årets bedste importerede film.
Det blev i øvrigt netop den film, som den nye biografejer lagde ud med.
 
5. ejer
Den sidste biografdirektør købte ejendommen den 1. august 1980
Pris 870.000 kroner.
Den var den kun 22-årige Bo Heilberg fra Nordsjælland, og det var lidt af et tilfælde, at han endte i Dronningborg, idet han ledte efter et sted, hvor han kunne få plads til at bygge special-højttalere.
Hvordan det gik med højttalerne har jeg ingen oplysninger om, men eventyret som Biografdirektør endte med tvangsauktion i sommeren 1981.
Senere oplysninger:
Efter Dronningborg Bio åbnede Bo Heilberg Hi-fi butikker i Randers. Derefter startede han et konsulentbureau i Randers.
Nu bor han i Chicago og har sit eget firma med internetløsninger.

Slut
Randers Amtsavis den 4.august 1981:

Genboen til Dronningborg Bio, kioskejer Donsig fra Biokiosken på Udbyhøjvej, har købt ejendommen, hvor biografen ligger og den nye ejer har ikke tænkt
sig at drive biograf.
- Jeg har ikke forstand på biografdrift og har slet ikke planer i den retning. Jeg bød primært på ejendommen, fordi jeg stod og manglede en lejlighed. Og der hører jo en stor og god lejlighed til biografen, siger kioskejer Donsig.
Med hensyn til fremtiden for den tidligere biograf slår Donsig koldt vand i blodet
- Lad os nu først se, hvad vi overhovedet har lov til at lave.
Men jeg kan da godt lufte, at jeg kunne tænke mig at rette gulvet op til en plan flade og så eventuelt indrette en slags forsamlingshus i salen, hvor borgerforeninger m.v. i området kunne leje salen til bingospil, fester m.v.
Men det er alt sammen kun løse planer, understreger Donsig.
Foruden salen, der er indrettet i en tidligere tyskerbarak, hører der i selve forhuset to forretninger til ejendommen. Og der bliver ikke tale om ændringer i disse lejemål.

Dronningborg Bio blev indviet i 1950 og kørte gennem 60'erne vældig godt og med stor søgning, men i slutningen af 70'erne mærkede man for alvor krisetid og manglede grundlag for biografens eksistens. Og dommen blev således afsagt i sommer, da biografen med ejendom gik på tvangsauktion.


Der blev senere indrettet Posthus i ejendommen.

 Drgb. Posthus
 
 
Sådan ser Dronningborg Bio ud i dag 
 2
 3
 4
 5
 
1 6