Dronningborg Vandværk
- med vandet rundt i Dronningborg Gunnar Knudsen .
Dronningborg Vandværk f.m.b.a.
Der har altid været og vil stadig være brug for vand for at eksistere, hver husstand og gård havde sin egen brønd eller en landsby havde en fælles brønd hvorfra der kunne hentes vand.
Starten:
Vandværkstanken er af ældre dato, men først i efteråret 1906 blev der taget alvorligt fat, begrundet på at der stod adskillige byggeforetagender for øje og en del brønde pga. tørke var utilstrækkeligt med vand.
Jens Kr. Jensen og Søren Kr. Kristensen henvendte sig til Langballe Dronningborg ( Dronningborg Hovedgård ) om en grund hvorpå vandværket kunne anlægges.
Langballe viste sig særdeles velvillig stemt for foretagendet og tilbød den fornødne jord gratis på det højeste punkt SØ for skolen uden nogen som helst servitut undtaget dette at han ville ikke have vandværket til at udstrække sig længere vest på end til bækken.
Der blev indkaldt til et møde, dette var talrigt besøgt og der var stærk stemning for sagens gennemførelse.
En bestyrelse blev valgt til at foretage det fornødne forarbejde og senere gennemførelse.
Den første bestyrelse kom til at bestå af: Peder Rovsing ( Kass.), Jakob Mikkelsen, Jens Kr. Jensen, Rasmus Jensen og Søren Kr. Kristensen ( formand ).
Brøndgraver Tegen fra Hadsten gravede en brønd på det anviste sted i en dybde af 14 al (ca. 9 m) kom der vand.
Så der blev sammenkaldt til et nyt møde.
Aftenen før det nye møde henvendte nogle fra bestyrelsen til Langballe for nærmere at konferere med ham, her viste det sig at han havde forandret anskuelse, nu ville han kun tillade vandværket at udstrække sig til Dronningborg mark.
Dette blev fremlagt på det indkaldte møde og blev enstemmig vedtaget at forkaste Langballes tilbud.
Jens Kr. Jensen, Anders Nyvang og Søren Kr. Kristensen blev valgt til at søge ny forhandling med Langballe for at få den første bestemmelse til at stå ved magt.
De implicerede mødtes ved den gravede brønd hvor også mange interessenter var mødt op.
Langballe vedholdt at vandværket ikke måtte strække sig ud over Dronningborgs jorder og yderligere skulle nye beboere og tiltrædende interessenter have ret til at få indlagt vand uden indskud,
Med dette, endte mødet uden resultat.
Nu blev der rettet henvendelse til Poul Møllers enke på Torup gård om køb af en grund øst for landevejen men tæt op af denne. Da fru Møller indvilgede blev der bestemt at købe den nødvendige grund til en pris på 30 til 35 øre pr kvadrat alen.
Brøndgraver Tegen graver igen en brønd men da der i en dybde af 22 til 24 alen ( 14-16 m )vedblev at være fint sand opgives forsøget. I et nyt forsøg graves der i en lavning lidt syd for og i ringe dybde findes der rigeligt med vand.
På et møde 4. marts 1907 blev det bestemt at udbyde arbejdet snarest.
Der var fremkommet fem tilbud på en samlet løsning ( Beholder og installation ) og to bud på beholder alene.
Drivkaft vindmotor
Generalforsamling 23. juni 1907, ingen bidrag for april kvartal, men formeldt for juli kvartal.
6 kr. pr. hane og 1 kr. pr 1000 kr. grundskyld. 10.kr. i indskud
Der skulle lånes penge til at oprette vandværket , på det første gældsbrev hedder vandværket ”Torupgård vandværk”. Alle interessenter skulle underskrive dengang med navn, stilling og bopæl
På generalforsamlingen 1. marts 1908 hedder Vandværket nu Dronningborg Vandværk
Flere ville være med 12. marts 1908 svares der på foreningen i Marienborg engens anmodning om optagelse i Dronningborg vandværk dette kan lade sig gøre hvis de selv afholder udgifterne ved anlægget og fremtidig går med som interessenter.
1909
Nyt lån skulle oprettes
Kommunen ville ikke garantere for et lån til et privat foretagende men kom frem med evt. tilbud om at overtage vandværket.
1910
Kommunens overtagelse af vandværket faldt til jorden
1911
Vandmangel een pumpe ikke nok, forslag til indkøb af petroliumsmotor
1912
nye interessenter vand i ledvogter huset, brandhaner opstilles, forespørgsel fra husene vest for rismølle bro om forlængelse af hovedledning til husene ved scandia. Der blev givet et tilbud til grundejerne.
1914
Grundejerne vest for rismølle bro vedtog at få forlænget rørene til husene ved scandia.
Forslag om Udvidelse af vandværket 2 større pumper i brønden, beholderen på bygges med 3 m. 3” rørledning fra skolestien på Tjærbyvej til Rolighed . måler på brønden ved vandværket,
1915
Nye tider
Vindmotor og petroliumsmotor suppleres med en el dreven motor.
Vedtaget at lægge en ny 3” ledning gennem engen tværs over haverne igennem banen op forbi forsamlingshuset til landevejen og fortsættes til ”Ankersminde” samt en 1½” ledning forbi slagter Madsen til smed Jensens ejendom
På genralforsamlingen ændres rørføringen fra skolevejen langs langs vejen hen til ”Ankersminde”
1917
Nu to forsamlingshuse i Dronningborg, forslag til generalforsamlingen om at den holdes på skift i de to huse
1918
stadig udvidelser på ledningsnettet
26-5-1918 andragende fra tømrermester Madsen om at blive interessent, formindskelse af grundskyld pga. fiskedammene.
Ansøgning fra Rasmus Pedersen om tilladelse til at afhente vand til vanding af sin have, ved en af medlemmernes vandhaner vedtoges det at han skal betale 3kr. om året, dog må han søge hvert år om tilladelse.
19-9-1918 slagter Madsen ind i bestyrelsen
1920
A/S Bjellerup teglværk bliver interessent mod 100 kr. i indskud.
Nyt nyt vandkloset ansættes til 2 haners forbrug
1921
7-3 – 1921 andragende om levering af vand til
HS Dronninglund
”Rolighed”, ”Berensminde”, ”Vidtskue”, ”Fjordblink”, ”Enghøj”, svar kan ikke levere vand til så stor en udvidelse
Haveselkskabet Dronninglund ansøgning til sognerådet i Dronningborg om at anlægge eget vandværk sognerådet kan ikke gå med til dette
igen fremme fra sognerådet om køb af vandværket, ikke særlig stemning i bestyrelsen om at afhænde vandværket.
Projekt 1922
1923
Udvidelse af vandværket, prøveboring på kommunens højeste punkt ved Bjellerup ladegård, kommunen igen inde i billedet om overtagelse, men ved generalforsamlings afstemning blev det vedtaget at vandværket selv skulle stå for udvidelsen 43 stemmer for 17 imod.
Lån på 40 000 kr. bevilliget af Sparekassen .Nye interessenter HS Dronninglund og HS Rolighed
1925
På generalforsamlingen februar 1925 punkt 7 Vanding af heste. Vognmand Jensen protesterede mod betaling af den pålignede skat det blev vedtaget at der skulle betales 2 kr. for en lille hest og 3 kr. for en stor hest
Fare for at brøndene ikke kan blive at levere vand nok, tilbud på gravning af ny, penge kassen slunken ansøgning om forhøjelse af lån på 6000 kr. for at klare terminen
1926
PÅ generalforsamling stilles forslag om levering af gratis vand til springvand på ”Trekanten” sagen henlægges foreløbig da det var tanken at kommunen overtager driften af springvandet.
1-1-1926 170 interessenter Bjellerup kvarteret kommer til Sognerådet ønsker en vandledning til Ankerhus
1930
Igen fremme om udvidelse af ledningsnet og gravning af ny brønd pga. flere forbrugere, prøvetagning af vandet.
Analyserne viste at vandet var godt
Salg af gamle vindmotor vedtaget på ekstraordinær genralforsamling tilbudet blev forhøjet fra 500 kr. til 600 kr.
1933
formanden får afgiften for sin telefon betalt af vandværket
1935
Ny større beholder ved Bjellerup Ladegård
1936 - 1937
Forslag til 6 kr. pr. hane 8 kr. pr. WC 1kr. 20 øre pr. 1000 kr. grundskyld, optælling af vandhaner og wc, meget forbrugerbevist genbrug af papir
1938
Amtshusholdningsselskabets anmodning om vand til deres grunde langs Bjellerup Alle` vedtages
1944
Vandrensning var blevet nødvendig, nye vandværksbygninger, Krüger renseanlæg
Vandværket kører uden problemer, men ledningsnettet plaget af mange frostsprængninger
Interessenterne anmodes om at vise samfundssind , meld hvis der opdages unødig vandspild
115491 m3 vand til beholderen ved Bjellerup Ladegård og 29799 m3 vand til beholder ved værket
1945
Rensningsanlægget er i gang, det var fremme om at interessenterne skulle finde deres stophane og markere den
1946-1947
Salg af vandværks grund, der beholdes 30000¤ alen, Sundhedskommisionen forlanger 10 m fra bygningen til skel, hegn omkring beholder på Øster Boulevard da området bruges som fyldplads, ny dybdeboring påbegyndt da den gamle har svigtet, ny 6” boring 76,69 m dyb
2” ledning til Teglgården der var ikke større rør for tiden nu nedlægges der en 3” ledning
1949
Evt. vaskeri på Rahsejes jord ved Udbyhøjvej eller Rismøllegades forlængelse, beholder til to dages forbrug
1951
Nu vandindvindingsret til 200 000 m3
Der var lagt vand til Haveselskabet Bjellerup og installeret vandure 25 øre pr. m3
Forbrug på 180 m3 det første år
1952
Vand til ”Klostermarken” ,vand til 6 haver mellem Benzonvej og Østerport afregning efter måler ( Målerbrønd )
1953
Nyopført banegård kommunens vandafgift sættes til 85 kr.
1954
større ledning til DB`s nye klubhus da der ikke var meget tryk på vandet i brusebadene
Andragende om vand på parcellerne i HS. Bjellerup Ladegård
'
1957
forslag om anskaffelse af vandure for at minimere vandforbruget
Alderdomshjemmet bygges Bjellerupparken kommer til
Tranformatorstation bygges ved vandværket pumperne udskiftes for bedre drift
1959
Mange udvidelser i årenes løb ( avis udklip ),ny rent vandstank tages i brug
Ny stor bygge aktivitet 23 grunde ved Demstrupvej
Indskud for den nye skole ( Rismølleskolen )
Ejendommen hjørnet af Udbyhøjvej og Benzonvej indskud fastsat
Plan om køb af noget af vandværkets grund til opførelse af forsamlingshus
1961
Forbud mod havevanding pga. overskridelse af tilladte oppumpet vandmængde
Klage over støj fra vandværket, iltningstrappen og kontraventil klappen
1963
vandforbrug på 306 725 m3,fjernyrings anlæg til højdebeholder ved Bjellerup Ladegård
1964
Vedtages at få lavet kort over ledningsnettet og skydeventiler mærkes med standere evt. flere skydeventiler, 390 000 m3 vandforbrug
Hydrofor anlæg bygget på hjørnet af Bjellerup Alle`- Dronningborg Boulevard
Hydroforanlæg Rismøllegade
1966
Vandværket udvides til dobbelt kapasitet
1967
470 000 m3 vandforbrug, salg af grund ved beholderen på Øster Boulevard, ændringer af salget,da grunden evt. skulle bruges til trykforøger st. det blev ikke til noget da der blev opsat hydrofor på værket, anmodning om vandledning til PS system på Tjærbyvej
1970
556 476 m3 vandforbrug 700 000 m3 indvindingsret, tale om overtagelse af hydrofor Bjellerup parken
1972
32 nye grunde på Rahrsejes jorder -Overtagelse af Hydrofor Bjellerup parken
622 000 m3 vand oppumpet
1974
Yderligere nye grunde ved Rahrseje 10 stk.
665 311 m3 oppumpet vand
1975
Ny boring nødvendig, så nu har vi fire stk.
1976
Oppumpet vand 715 809 m3 så grænsen var overskredet
Klager fra Østparken om vand mangel, nye pumper indkøbt for at løse problemet.
1977
Fra Randers Kommune påbud om, udarbejdelse af regulativ , hvilket også kræver ændringer i vandværkets lov
Oppumpet vand 736 201 m3
1978
Fald i oppumpet vandmængde ” kun ” 678 968 m3, nu vandure på hver enkelt streng ud fra vandværket
1981
Nu nede på 552 630m3 oppumpet vand
1982
Udskiftning af hydroforene med motorstyrede pumper
1984
20 nye lejligheder ved Østparken
1985-86
Scandia nedlægger ”scandiahusene ”
Ny 110mm og 160 mm ledning på Tjærbyvej fra Østre boulevard mod øst
Ny 160 mm ledning ad Tjærbyvej til banen
1989
Vejarbejde på Udbyhøjvej fører til fund af brud på stor vandledning der var ført under bækken
1990
Nu installeres der vandmålere hos alle, skal være udført senest 1 december 1991, mere retfærdig afregning
1993
Modernisering af værket
1996
Der er nu installeret nye udpumpningspumper på vandværket,
det har bevirket at beholderen på Bjellerup Ladegård kan nedlægges
Det højere tryk fik mange rør til at sprænge
2002
Nu er vandværket på internettet på www.dronningborg-vand.dk
2004-2011
Renovering af Rismøllegade kvarteret
2009
Ny stor renovering af værket, gamle åbne filtre udskiftes med nye lukkede filtre, de gamle udpumpningspumper udskiftes med med nye tidsvarende energivenlige, borerørspumperne udskiftes med nye energivenlige, el tavlen udskiftes med ny fremtidssikret tavle med nyeste teknik til styring
2011- 2012
en del sprængninger på Gavnøvej kvarteret
2013-2015
fornyelse af ledninger i Gavnøvej kvarteret
Trykforøgerstationerne bliver optimeret , nye målere , hurtigere alarm givning ved øget forbrug.
I værkets første mange år gik bestyrelsen rundt i gaderne sent om aftenen for at lytte efter evt. utætheder.
Senere da der blev opsat strengmålere kunne man følge forbruget på disse
Ved modernisering af værket i 1993 kom der skriveudstyr i el tavlen på værket så man kunne se forbruget på de to udpumpningsanlæg i en tidsperiode fra klokken 2 til 4 om natten.
Nu går det stærkere hvis en alarmgrænse overskrides bliver vi alarmeret via SMS og kan så tage fat om problemet
Yderligere kan vi ved hjælp af PC computer styre værket .
Der er også lavet tilslutnings mulighed for et UV anlæg i tilfælde af en bakterielogisk forurening.
Vi har indenfor de sidste tre år fået GPS registreret vore stophaner og ført dem ind på tegninger
Trods alle disse forholdsregler må vi af og til ud for at finde stophaner da disse stadig ikke er synlige, det er nødvendigt at stophanen er tilgængelig og synlig da vi skal bruge ventilen til vores lytte udstyr for at finde utætheder.
På vores hjemmeside står der mange nyttige oplysninger, her findes et kort over vandledningerne,
1Et altid ajourført eksemplar af vores beredskabsplan, samt oplysninger om bestyrelsen.
Jeg vil nu slutte af med at vise en video om værket fra før og til nu.
/Gunnar Knudsen
